Den fortsatte historie om min hverdag.
Seneste tilføjelser lavet d. 17.12.2006
Historien begynder fra bunden.
Det vil sige at du skal starte i den anden ende og ende her.
Til bunden
Så du ikke behøver at kigge det hele igennem for at se om der er kommet nyt.
Min seneste tur til Norge var så speciel at den lige får en ekstra sidefor sig selv.
Klik på billedet for at komme til den.
Her er jeg rendt på et af de der 25,25 m vogntog som der tales en del om herhjemme.
Det her er godtnok hollandsk.
Læsningen bærer tydelig præg af at billig arbejdskraft er der nok af.
De to der står med ryggen til var kommet sammen med os. (Vi var to biler der skulle læsse samme sted.)
Og hele showet foregik ved at vi var mødt ved afsenderens firma aftenen før. Og kl 0700 blev vi ledt ca 150 km længere syd på.
Og vi kom virkelig ud på de små veje. Da vi skulle vende bilerne foregik det ved at køre indenom en tankstation. Havde den ikke været der havde vi ikke kommet rundt. Det var kun hvor der var lavet udbulinger på vejen at to lastbiler kunne passere hinnanden.
Kasserne var blevet læsset i bilerne aftenen før. Da vi så kommer frem bliver de læsset af og stillet op på en række i siden af vejen. Og så kom de lokale melonavlere ellers med deres traktorere med en vogn med et læs meloner efter. De kørte op indenfor kasserne. Og så blev der langet meloner over til de to fra afsenderens firma. De fik således hver eneste melon i hånden. Og der må være et vis håndelag i det, for blot ved at gribe melonen kunne de kontrollere om den var i orden. Dem der ikke var røg over bag ved.
Og ca 5 timer senere var det læsset ca 44 tons meloner på to lastbiler.
Det er min første og hidtil eneste tur derned.
Jeg havde frosen kød med derned af. Og blev så sendt ud efter et læs meloner til hjemturen.
.
Her har de fundet ud af at det er hurtigere at sejle til Hanstholm, læsse fiskene over i en lastbil, og så lade den køre dem til Belgien.
De havde godtnok nogle særprægede køer i den by. :-)
Stedet er på det plateau som Madrid ligger på. Det er ikke lige over det hele.
Et af resultaterne af en vis decemberstorm var at menighedsrådet skaffede mig en bedre udsigt til kirken.
Og når den så også pyntes med noget sne tager den sig jo flot ud.
Den kommer bare sådan lige op at et, relativt, flat stykke land.
Hvad den hedder har jeg endnu ikke fundet ud af, men den ligger i nærheden af østkysten et stykke syd for Barcelona.
Der var åbenbart en lastbil der ikke ville den vej alligevel. Og så begyndte at "gøre omkring".
Jeg er nu kommet på min første tur til Spanien.
Den kom noget overraskende. For jeg var, næsten som sædvanlig, kommet til Modena med læs. Efter ca. 6 timers venten på besked om returlæs, blev jeg sendt til nabobyen for at læsse der. Ikke hjem, til England eller til Sverige som det normalt var. Men til Spanien og Portugal
Billedet er taget lige kort efter at jeg har passeret Spaniens sydspis Tarifa.
Jeg havde ikke fået lov at få udleveret støttestænger inden turen.
Men næste gang jeg kom gennem Padborg var der et sæt klar til mig. :-)
Så jeg er altså kommet til London.
Det var noget der skete flere gange at returen fra Italien gik til England. Og så tom til Holland og læsse et eller andet til Danmark.
Det specielle her er at de to biler er de eneste der, på det tidspunkt, kører med køletrailer, i det firma.
Såvidt jeg husker er vi, sammen, på vej til Modena i Italien med ophængt kød. Og holder en pause på Linea i Kufstein i Østrig.
Det er sommer og det er Napoli. Og man har åbenbart ment at en tyk pels var synd for hunden. Så den har lige fået en "fåreklipning".
Det var forøvrigt det værksted jeg fik lov at køre ind på, på første tur med den bil, da jeg kunne ringe hjem og fortælle at neg var "nede" på at køre 100 km pr liter vand jeg skulle efterfylde.
Men det skib syntes jeg var så specielt malet at det skulle foreviges.
Det hedder forøvrigt "Moby Baby"
Jeg var på vej til Italien. Og jeg blev sendt gennem Schweiz.
Da jeg, lidt i ti om aftenen, kom ind på den plads jeg havde planlagt at holde på for natten, blev jeg stoppet af to mand i "selvlysende" tøj.
Jeg fik at vide at der ikke var flere pladser der. Og at jeg skulle fortsætte ud på motorvejen. Og køre nogle km længere frem hvor der ville stå nogle af deres kolleger.
Her fremme blev al trafikken ledet væk fra motorvejen. Dvs. lastbilerne blev ledet tilbage på motorvejen med besked om at køre frem til der var et sted at holde - på motorvejen. Grunden var at det var helligdag i Italien. Og så blev alle lastbilerne holdt tilbage oppe midt i Schweiz for at det ikke skulle blive total kaos nede på grænsen.
På vej gennem en tunnel fik jeg øje på en anden af firmaets biler, og en til, og en til. Og foran den var der en plads at holde på. Ja, der var flere. For kort efter kom der endnu en kollega. Og så var vi pludselig fem. Og så holdt vi selvfølgelig sammen de ca. 16-18 timer der gik før vi var kommet de få hundrede km der var til Italien.
Jeg har altid bedre kunnet få tingene til at fungere når jeg kører mit eget løb.
Men bød lejligheden sig tog man selvfølgelig imod den.
Så her holder jeg weekend sammen med en kollega. Sikkert på vej hjem fra Italien et eller andet sted i Tyskland.
Henne i det der snefog gemmer der sig en sneplov. Og sådan en dag har man ingen problemer med at blive bag ved.
Den dag er forøvrigt den eneste hvor jeg har kørt med snekæder. De var nødvendig for at jeg kunne bakke under den trailer jeg skulle køre med. Og da de nu var kommet på kunne de godt bruges lidt videre.
På den smule motorvej vi kunne se fra den nærliggende bro skete der flere uheld den søndag eftermiddag.
Måske, måske ikke, står bjerget i San Marino.
På denne side af vandet er det Messina. På den anden er det fastlandet.
Og på denne tur kom jeg gennem Schweiz.
Oversat til dansk må søen hedde noget med "De fire dales sø"
Det der krydstogt skib skulle komme ind kl 0700. Det var der kl 0800.
Det skulle sejle igen kl 2000. Og på den tid skulle der tømmes gods fra 11 lastbiler ombord.
Jeg, eller rettere disponenten, var vist ret heldig. Han var ikke tilfreds med at der gik så lang tid.
Men han faldt ned igen da han fik at vide at han (jeg) var heldig at jeg havde et par paller udstyr til skibet selv. Som maskinmesteren gerne ville havde ombord ret hurtig
Havde jeg ikke haft det ville jeg havde været den sidste der ville blive losset. Fordi det meste af det jeg havde med var vin og vand. Og det skulle ellers være det sidste der kom ombord.
Og hvornår det så kunne havde været ved jeg ikke. Men jeg var tom kl 1400. Og jeg var 4. bil der blev tømt.
Det er et slot på en bjergside på nordsiden af floden Inn i Østrig.
Men den vulkan kommer der flere billeder af senere.
Og som om det ikke var nok, blev jeg sendt til Palermo på Sicilien på den første tur.
Her er jeg dog ikke kommet længere end til Alperne.
Og kan man ikke få manden væltet ned af pinden med den, til formålet, udleverede hovedpude, kan man selvfølgelig "gå i kødet på ham".
Ned kom de forøvrigt begge to. :-)
Og et lokalt Grand Prix var på programmet.
Og her kan man se hvad der sker når et kranfirma og en trailerproducent går sammen om et ellement i udstillingen.
Men billedet er fra en havnefest i Flensborg.
De blomstrende træer er "Japansk Kirsebær". I 14 dage ser de flotte ud. Resten af året er de mest i vejen. Og om efteråret efterlader de en masse store blade over det hele.
Det er en midjydsk grusgrav. Selvom sandgrav vist er mere passende. Allerfald graver de noget sand der kan bruges til specielle formål.
Og det skulle jeg lige læsse 22 tons af.
Ikke uden grund at den blev kaldet "Kermit". :-) Den var gammel, og den havde det ikke lige godt alle steder. Men den ville bestille noget. :-)
Det er noget efterfølgende modeller fra den fabrik godt kunne lære noget af.
Desværre indebar kørslen at jeg skulle køre med en rigtig gammel p-trailer. Og udelukkende på Tyskland.
En del eksportchaufførere havde sat hinnanden stævne i Padborg, søndag sidst på dagen.
Og det tolkede politiet som om at de ville til at lukke grænsen (igen). Så nede på toldpladsen, blandt alle lastbilerne, holdt der en bus med 40 betjente, klar til at blive sat ind hvis situationen udviklede sig.
Og der holdt de, forgæves, tre søndage i træk. :-)
Vognmanden blev inviteret til at deltage i en tilbudsrunde. Men fik ikke kørslen, da han var for dyr.
Det firma der vandt udbudet rendte så ind i det problem at de kun havde to biler der kunne køre med så langt gods.
De ringede så til min vognmand for at høre om han ville køre for dem. Det ville han da godt. Og hans pris havde de hørt under udbudsrunden.
Så han fik det meste af kørslen til sin pris. Kunden fik sit gods kørt til billigste pris. Og underbyderen fik lov at betale forskellen.
Men det var ved at splitte min økonomi ad fordi kørslen blev tilrettelagt så vognmanden fik mest muligt ud af det, mens det gik ud over chaufførene. Med 8-11 timer om dagen, på eksportoverenskomst, er det ikke det vilde man tjener. Og når det så står på i flere uger kan det tydeligt ses på lønchecken.
Min nabo til den ene side og jeg var, sammen med kirken, de sidste på vejen der fik strømmen igen.
Men heldigvis havde jeg en nabo på den anden side der var villig til at levere noget varme og noget varm kaffe.
Det afstedkom så at menighedsrådet benyttede muligheden til at lave en kraftig ændring at forholdene på p-pladsen.
Men fremmødet var desværre ikke så stor at det rigtig blev til noget.
Men en enkelt tur kom vi da på.
Her er det blevet til en pause midt i Gram.
Det er ikke til at se det, men man kan sagtens kende lyden. :-)
Og selv om den by jeg bor i ikke hører til blandt de store, har den sin byfest og sin ringridning.
Også selvom den ofte drukner i regnvejr.
Og den er da imponerende.
(Den længere ovre har jeg kun set på afstand.)
Og blandt alt det andet interessante dukkede disse op. :-)
Dette er A15 gennem byen Lincoln. Den by der giver navn til Lincolnshire.
Det der med at køre i den "forkerte" side af vejen er nu ikke så svært. Den med "Monkey see, Monkey do" er et godt princip, der løser de fleste af de problemer. :-)
Det var primært at hente dem hjem fra verdens største blomsterauktion i Holland.
Men det blev også til lidt andet kørsel.
Det var bl.a. her jeg kom ud at køre i England for første gang.
Postkassen, der sidder og lyser op i midten, var en ejendomsmægleren gav. Han havde lovet at sælger ville erstatte den der sad der, og som, tilsyneladende vanen tro, ikke havde overlevet nytåret. Men da sælger, ved overtagelsen, meddelte at hun ingen intentioner havde om at betale en ny, fandt han det passende at tilbyde selv at betale den. :-)
Jeg har så siden solgt den. Det en tid efter jeg fik bil.
Ikke så længe men længe nok til at møde ham her. Og jeg vil stadig kendes ved ham. :-)
Arbejdet bestod, bl.a., i at køre med langgods. Og på denne, den første tur, endte jeg i det gamle Østtyskland. Efter genforeningen. :-)
Den ligger midt i den lille sønderjydske by Holbøl.
Den er kun 85 kvm stor. Og grunden den ligger på er kun 518 kvm. Men det er rigeligt til mig.
Og her er det så jeg vil begynde min fortsatte historie.
Når jeg kommer så langt at jeg kan lave billeder ud af mine gamle dias/negativer, vil historien bevæge sig tilbage i tiden.
Her er jeg nok allerede begyndt at forklare omverden hvordan jeg mener tingene skal være. :-)
Ja, om det er dette eller et af de to ovenfor kan jeg ikke lige huske.
Men jeg tvivler på at der kommer flere billeder under dette.